Hej alle
Hvilke fælge passer til vores gt’er. Har købt 4×100 et 20 og 25 men pindene i navet stikker er par centimeter ud over fælgen. Kan det være jeg skal bruge et 38 i stedet. Håber i kan hjælpe
Hej alle
Hvilke fælge passer til vores gt’er. Har købt 4×100 et 20 og 25 men pindene i navet stikker er par centimeter ud over fælgen. Kan det være jeg skal bruge et 38 i stedet. Håber i kan hjælpe
Hej Morten.
Den originale indpresningsdybde på 5 x 13 fælgene er ET28, mens de øvrige Kadett C, Manta/Ascona A og B kørte med ET37. Dvs. at GT’ens fælge sidder lidt længere ude på bilen – eller med andre ord en større sporvidde.
Du må iht. lovgivningen forøge sporvidden med 10 mm i hver side. Det vil sige at du må gå ned i en ET18. Vælger du en ET38, vil du dermed formindske sporvidden og hjulene vil komme til at sidde – endnu – længere inde på bilen, og der vil blive “meget skærm” udover hjulet.
Når du skriver “pindene” i navet går jeg ud fra at det er gevindene som du skruer møtrikkerne på – og ikke selve centernavet. Jeg kan ikke se at dét de stikker ud vil ændre sig ved at du ændrer indpresningsdybden. De stikker naturligvis lidt længere ud på et stålfælg, der er mere fladt, end på et alufælg der er tykkere. Jeg gætter derimod på, at der sat forlængede gevind i – som man kan købe – hvis du eller en tidligere ejer har kørt med spacers – altså nogle (ulovlige) plader på 5-20 mm. man sætter imellem nav og fælg for at få mere sporvidde. Hvis det er tilfældet tror jeg du løser det med at få fat i nogle originale gevindstykker.
Jeg kører selv med nogle 7″ ET3 ATS fælge, og fandt ud af på et træf i Tyskland, at det kørte ALLE GT’ere med 7″ med. Det er egentligt 15 mm. for meget, men der ligger en TÜV godkendelse på det – så det burde være i orden. Men det har ikke så meget med dit problem at gøre men blot en ekstra vinkel.
Jeg håber at du blev lidt klogere. Ellers ring til mig, eller til vores tekniske ekspert i klubben Kent Jensen (find ham på hjemmesiden her) – eller prøv et andet medlem. Hvis ikke, så må du jo dukke op til Historisk Opel Klubs Pinsetræf eller vores eget i Fredericia. Så må vi se på patienten!
Vh
Morten Jeppesen
Du skal være logget ind for at besvare indlæg i forummet
Er du interesseret i at blive medlem af Opel GT Klub Danmark ?
Det koster 400,00 kr. i årligt kontingent at være medlem. Ved indmeldelse efter 1. januar betales dog kun 200 kr. for resten af året indtil 31. maj.
Følg os her: