
De 100 smukkeste veteranbilsruter
Opel GT Klub Danmark er blevet kontaktet af Torben Svane Christensen fra Aros Forsikring Donationen.
Deadline: 15. februar 2021
De ønsker at lave en online portal med 100 af de smukkeste veteranbilsruter i det danske landskab i samarbejde med alle veteranklubber i Danmark – så vi kan dele vores fælles passion og viden om fantastiske oplevelser i Danmark, men naturligvis hver for sig til gavn for fællesskabet i denne for alle forvirrende tid.
Det, som I som veteranklub kan bidrage med, er jeres viden om jeres lokalområde, og de ruter som I elsker at køre.
Nævn også gerne jeres yndlingssteder for pauser eller frokost, hvilket kan gavne jeres lokalområde.
Jeres klubnavn vil naturligvis stå som anbefaleren af ruten.
Ruterne kan måske laves i google-maps.
Hvis I har gode forslag til ruter, så send rutebeskrivelserne til formand@opelgtklub.dk. Så samler Morten forslagene og sørger for at de kommer videre til Donationen.
Som landsdækkende klub må der ligge flere rigtige gode rutebeskrivelser rundt om hos medlemmerne og det kan give Opel GT Klubben lidt synlighed, hvis vi får en eller flere ruter med på online portalen. Og det er god omtale.
Bemærk den korte deadline som er 15. februar 2021
Med venlig hilsen
René Rosenbeck-Larsen
Bliv medlem
Er du interesseret i at blive medlem af Opel GT Klub Danmark ?
Det koster 400,00 kr. i årligt kontingent at være medlem. Ved indmeldelse efter 1. januar betales dog kun 200 kr. for resten af året indtil 31. maj.
Følg os her: