
Information og program for træffet - klik her.
Udfyld informationerne i nedenstående Online-formular og tryk på “Tilmeld Træf”.
Totalbeløbet for deltagelse skal du overføre til klubbens konto i Jyske Bank reg. nr. 7248 konto nr. 0001438066 eller via MobilePay til 74241.
Overnatning og middag
Overnatningen foregår i hytter, hvor der er 2 fine værelser, hver med 2 senge, samt fælles bad og køkken/opholdsrum. Dertil er der en hems, hvor der er plads til 2 børn under 12 år. Det er tilladt at tage husdyr med, hvis det bliver oplyst ved bestillingen. Se eventuelt Skærbækcentrets hjemmeside for billeder af hytterne.
Priserne pr. hytte afhænger af hvor mange voksne, der bor i hver hytte, og om man overnatter begge dage fra fredag til søndag, eller kun fra lørdag til søndag.
I prisen er der indeholdt:
- Overnatning i dejligt feriehus
- Lækker middag lørdag aften efter Køkkenchefens valg
- Indbydende morgenbuffet efter hver overnatning
- Fri adgang til badeland, fitnesscenter og to store aktivitetshaller med mulighed for at dyrke div. former for boldspil
- Slutrengøring
Priserne for ialt 2 nætter fra fredag til søndag er:
- v/ 4 personer i en hytte: 3.600 kr. pr. hytte
- v/ 3 personer i en hytte: 3.400 kr. pr. hytte
- v/ 2 personer i en hytte: 3.000 kr. pr. hytte
- v/ 1 person i en hytte: 2.100 kr. pr. hytte
Priserne for én nat lørdag til søndag er:
- v/ 4 personer i en hytte: 2.400 kr. pr. hytte
- v/ 3 personer i en hytte: 2.200 kr. pr. hytte
- v/ 2 personer i en hytte: 2.000 kr. pr. hytte
- v/ 1 person i en hytte: 1.500 kr. pr. hytte
Børn (defineret som højst 2 børn tom. 12 år) koster blot kr. 200,00 per barn per nat.
Slutrengøring kan fravælges, hvor der så fratrækkes 400 kr. pr. hytte. Hvis dette fravælges, så skal man selv gøre rent inden udtjekning søndag kl. 10. Er huset mangelfuldt rengjort, vil der blive opkrævet gebyr herfor efter træffet.
Ligeledes kan der bestilles en linnedpakke inkl. to stk. håndklæder til kr. 90,00 per pers. Hvis dette ikke vælges, skal linned og håndklæder selv medbringes.
Husdyr kan medbringes for 245 kr. pr. stk.
For at reducere prisen pr. deltager, kan man gå sammen og bestille en hytte, så den fyldes op til f.eks. 3 eller 4 personer. Vigtigt; gør du dét og bor sammen med dén som har meldt sig selv til og samtidigt bestilt en hytte også på dine vegne, skal du selv lægge en tilmelding ind på dig selv, men uden overnatning og deltagelse i middagen (da det allerede er bestilt). Årsagen er, at kun én GT kan tilmeldes pr. bestilling. Så; én tilmelding pr. GT - med eller uden samtidig tilmelding af overnatning og middag.
Deltager du alene, eller måske 2 personer i alt, og ønsker at få deltagerprisen lidt ned men ikke har fundet andre medlemmer og melde dig til sammen med, - så kan du markere at du er frisk på at bo med andre, der er i samme båd. Så vil vi efter deadline forsøge at fylde hytterne op til 3 eller 4 deltagere, for dem som ønsker dét. Vi kan ikke garantere at det lykkes, men gør det, vil du høre fra os og få den overskydende difference tilbagebetalt.
Ønsker du kun at deltage med din GT, og deltage i middagen, men ikke at overnatte, kan du tilmelde dig middagen alene samtidig med at du tilmelder din GT. Middagen alene koster 189 kr. pr. person.
Concours d'elegance
Vurderingen af bilerne under Concours d'elegance sker i de tre klasser, som anvendes af Dachverband. Ønsker du at deltage i Concours d'elegance med din Opel GT skal tilmelding hertil ske nedenfor. Kun medlemmer af Opel GT Klub Danmark og udenlandsk indregistrerede Opel GT'er kan deltage.
Deadline
Deadline for tilmelding er fredag den 29. juni 2018.
Vi ser frem til at hilse på dig/jer ved Opel GT Træf 2018!
Tilmelding
Bliv medlem
Er du interesseret i at blive medlem af Opel GT Klub Danmark ?
Det koster 300,00 kr. i årligt kontingent at være medlem. Ved indmeldelse efter 1. januar betales dog kun 150 kr. for resten af året indtil 31. maj.
Følg os her: