| Historie | Emne | Med foto / Fil | |
| Opel GT´s historie | |||
| Overblik over GT`s historie | |||
| Detaljer: Historie | |||||
| Historie - Opel GT ´s historie | |||||
|
De besøgende på IAA i 1965 troede ikke
deres egne øjne. På Opels messestand stod der en tosædet sportscoupé, en
bil der slet ikke ville kunne passe ind i den sædvanlige mellem
europæiske storserieverden hos Opel. Den supermoderne og overbevisende
karrosserilinie, der kendetegnede denne Opel "eksperiment-GT" fulgte den
linie, der var blevet slået an i 1962 med de 2 showcars (Monza GT og
Monza SS), "Cokeflaske-faconen": Flad hjelm med klaplygter, fede
forskærme, en slank talje og en skarpt afskåret hæk. Altså som en
Coca-Cola flaske såmænd. Hvis så denne coupé havde være til salg for et
astronomisk beløb i et modelprogram fra en italiensk sportsvognsfabrik -
så ok da. Men på Opels stand! Og så i en evt. seriefremstilling - til de
velkendte, gunstige Opel-priser? Kun til forsøg Opels daværende officielle talsmænd med Nelson J. Stork i spidsen svarede benægtende på de mange spørgsmål om en senere seriefremstilling med ordene: "Experiment-GTen er kun beregnet som et rent laboratorium på hjul konstrueret for at kunne teste motorer og undervogn under dynamiske forhold ved særlig høje hastigheder." I virkeligheden var eksperiment-GTen et stykke håndarbejde, der kun fandtes i et enkelt eksemplar. Navnet signalerede dog med al tydelighed det logiske i forsøget og selve formålet med studiet. Ur-GTen skulle mindre demonstrere en eksperimentglæde hos Opel-ingeniørene end udforske Coupe-interessen blandt de unge og det evigtunge publikum. Og den var ekstraordinær god. Præsenteret for dette overvældende resultat besluttede Opel at lade GTen gå i serieproduktion. Desuden havde Opels moderselskab General Motors med deres Chevrolet Corvette fået et gevaldigt imageskub og opnået gode og overbevisende salgstal, der nok var være at kigge efter. 1968, seks år efter det første designstudie og kun 3 år efter oplevelsen på IAA, var GT-studiet nået frem til serieproduktionen. Imidlertid var det et spørgsmål, hvem der skulle bygge GTen. Rüsselsheim var fuldt optaget og Bochum kunne kun i bedste fald overtage slutmonteringen. Så kom man i tanker om de franske karrosseribyggere Chausson og Brissoneau & Lotz, der allerede havde fremstillet nogle andre projekter for Rûsselsheim. I Creil i nærheden af Paris blev det færdige råkarrosseri kompletteret efter bygningen i Gennevilliers hos Chausson for til slut at blive færdigmonteret i Bochum. 2 motorversioner Den efter datidens forhold meget korte udviklingstid på kun 3 år blev en realitet takket være GTens anvendelse af "Opel-komponenter". Undervognen og den stive aksel med progressive skruefjedre, langsgående ophæng og Panhardstang stammede fra Kadett-B serien ligesom forakslen med dobbelte bærearme og tværliggende bladfjeder. For at give en kvik og letkørt bil lod udviklingsingeniørerne motoren placere 30 cm længere bagud i forhold til Kadett-B. En ekstra tværdrager støttede motoren. Kunden kunne vælge mellem 2 motorer. En 1,1 liters 4-cylindret med 60 HK, kendt fra Kadett-familien og en lige så almindelig 1,9 liters 90 HK motor fra Rekord-serien. Fra fabrikken var der monteret en 4-trins manuel gearkasse med træk på bagakselen. Den knap færdige prisliste omfattede også en 3-trins automatik. Denne mulighed blev dog sjældent valgt af den sportslige GT-kundekreds. Kun den amerikanske købergruppe glædede sig over muligheden for denne skifteautomatik. Karrosseriet på den serieproducerede GT adskilte sig væsentligt fra Ur-GTen, idet man havde ændret alle mål og kurver i mellemtiden: Ved opmåling i vindtunnel på universitetet i Stuttgad opnåede metalkarrosseriet den endelige finjustering. Frontpartiet synede nu mere kraftfuld og højere og overhænget fortil var blevet kortere. En opbuling på motorhjelmen over indsugningstragten muliggjorde en fladere motorhjelm. Vinduesviskerne arbejdede mod hinanden på det meget hældende og hvælvede vindspejl. I parkeret tilstand var de dækket af den bageste hjelmkant. l luftstrømmen i vindtunnelen opstod også ideen med den bageste omløbende afbrudte kant. Den skulle sørge for tilstrækkeligt tryk på bagakselen og en samtidig forbedring af aerodynamikken. Denne udspekulerede form beredte udviklingsfolkene og testkørerne nogle ikke forudsete problemer. Ikke i teknisk forstand men med det overfor journalisterne hemmeligholdte karrosseri. For GTens aerodynamiske form var ikke en camouflering med attrapper, som det ellers fremgik af pressemeddelelsen i september 1968. Man kiggede også forgæves efter en bagagerumsklap. De nedklappelige forlygter havde en elliptisk facon, i stedet for at være firkantede og de blev ikke elektrisk, men manuelt klappet op. Betjeningskablet var placeret på midterkonsollen sammen med askebægeret og den korte gearstang, der idag ville hedde et joy stick. Men hvad var - eller er - bedre end et forbavset publikum, der kunne kaste velvillige blikke til pigen på passagersædet, som så kunne reagere med at vippe med GT-lygterne! Den indvendige kabine i Opel GT var udstyret med kunstlædersæder og tre-eget rat. De runde instrumenter fra den tid er stadig gældende i dag. Solbriller var en selvfølge. De havde store huller i de brede stænger, så de kunne matche de obligatoriske sportshandskerne med lufthuller! Aero GT: Kun en drøm Airbag og selestrammer var endnu i midten af tresserne kun temaer, men sideværts beskyttelse var dog allerede monteret på USA-versionen af Opel GT. Trepunktsselerne var endnu ikke fast inventar for forsædepassagererne. Men alligevel omfattede listen hele 23 sikkerhedsforskrifter i GTen. Knapt et år efter, at GTen dukkede op, vistes Aero GT på IAA standen i Frankfurt i 1969. En dejlig Targa-coupé med lodret hæk og aftagelig tag. Men denne karrosserivariant blev bremset inden serieproduktionen. Til megen beklagelse for enhver GT-fan. "Kun at flyve er skønnere" Med den revolutionerende og stort anlagte reklamekampagne manglede Opel-reklameteksterne i sagens natur ikke fantasi fra deres designkolleger. Under titlen "kun at flyve er skønnere" reklamerede teksten med "Wooaamm! Woooaammm!! Rrrrooooorrr!!! Det er GT-lyd" om købernes gunst. "Kun at flyve er skønnere" placerede sig snart som det gennemgående tema. I begyndelsen af 1971 debuterede GT/J, der konkurrerede indtil slutningen på serien i august 1973. GT/J var en tænkt erstatning for den lidet effektfulde 60 HK GT og den stærke 90 HK motor. l sin 6-årige karriere var der to sportslige high lights at fejre - udover de knap 1 00.000 GT købere! Den ene var en verdensrekord indenfor dieseldrift udført af Opel-ingeniører i juni 1972 på basis af chassis, karrosseri og undervogn fra en GT. På tophastighedsbanen i testcentrum i Dudenhofen opnåede en modificeret GT med den til Rekord-modellen nyudviklende dieselmotor to verdensrekorder og 18 internationale rekorder. Til verdensrekordmandskabet hørte udover Paul Frére, Henri Greder, Giorgio Pianta og Jochen Springer også to damer fra banerne: Marie-Claude Beumont fra Frankrig og den svenske Sylvia Østerberg. Den anden GT-sensation fandt sted et år tidligere på Hockenheimring. Det var en elektrisk drevet GT, en fællesudvikling mellem Opel, Bosch, Continental og Varta, hvormed man opnåede en verdensrekord. De 2 mekanisk koblede Bosch jævnstrøms motorer ydede i maksimalområdet 140 HK. Energiforsyningen var et nikkel-Cadmium batteri fra Varta. Hermed fejredes verdensrekordkøreren Dr. Georg von Opel og hans fætter Fritz von Opel, der i tyverne gik på rekordjagt med den raketdrevne RAK 2. Opel GT lagde grunden til den i dag yderst succesrige Opel-Coupé tradition. Resultatet er blevet til Opel Calibra med sin tidløse, elegante styring og de fortsat høje salgstal. Bremsespor Hvorfor blev produktionen af Opel GT så indstillet? I begyndelsen af 70erne strammedes både sikkerhedsnormer og emisssionskontrol stadig mere i USA. Dette ville have fordyret GT-produktionen i den kommende økonomiske krise mange gange. Desuden ville det have været uundgåeligt med en modifikation af dette hidsige tosæders karrosseri. Dele fra undervognen, aksler og affjedring af Opel GT var baseret på B-Kadetten. Da fremvisningen af GT fandt sted i efteråret 1968 var den næste Kadettgeneration (C-Kadetten) allerede planlagt. Man havde da måttet videreføre produktionen af komponenter til B-Kadetten for at kunne garantere en videreproduktion af GT, og dette ville så blive ekstra kostbart. Det næste store problem kom fra den franske stat, hovedaktionær i firmaet Renault, Alsthrom og Peugeot. Staten havde kastet sine øjne på de traditionsrige karrosserifirmaer Brissonneau & Lotz og Chaussson og beskyldte dem for at gå over åen efter vand. Statens interesse lå i at indskrænke disse firmaers aktivitet til indlandet. l 1970 erhvervede staten aktiemajoriteten i B&L, og havde så besluttet ikke at fremstille flere klæder til supermodellen GT. Et yderligere uheldigt skaktræk var beslutningen fra Buick om ikke længere at ville tilbyde Opel-modeller på det amerikanske marked, men kun repræsentere egne modeller. På den noget snørklede vej mod fremtiden så man altså ikke lys forude, og dermed var GTens skæbne beseglet. l 1973 bremsede man så op, dækkene stod stille - en omlægning kunne ikke overses på nogen måde. Altså fuld opbremsning. |
| Detaljer: Historie | |||||
| Historie - Overblik over GT-historien | |||||
|
1965 Fremvisning af en "eksperimentel-GT" på den Internationale Automobil Udstilling i Frankfurt. 1966 Begge de franske karrosseribyggere Chausson og Brissoneau & Lotz fik ordren på bygning af karrosserier. Slutmonteringen skete i Bochum. 1968 Start på produktion af begge modeller, GT 1100 og GT 1900. 1969 Start på annoncekampagnen under det uforglemmelige slogan "Kun at flyve er skønnere". Fremvisning af Targastudiet til Opel Aero-GT på den Internationale Automobiludstilling i Frankfurt. 1971 En elektrisk drevet Opel GT opnåede 6 verdensrekorder på Hochenheimring. Opel GT Junior, forkortet GT/J, kommer på markedet: En let, mindre udstyret version med 90 HK motor. 1972 To verdensrekorder og 18 internationale rekorder blev opnået på Opels prøvebane i Dudenhofen med en modificeret Opel GT med dieselmotor. 1973 I august løb den sidste GT af båndet på Bochum fabrikken. I de 5 produktionsår nåede Opel GT op på et samlet antal på over 103.000 enheder. |