Endnu en invitation fra Langeland.
Biler og Fisk
Lørdag den 1. juli 2017
Kære Bilvenner
Arrangementet 1. lørdag i juli 2016 må betegnes som en succes med over 60 deltagende køretøjer. Derfor gør vi arrangementet til en tradition den 1. lørdag i juli.
Vi starter som sidst på havnen i Rudkøbing kl. 9.00 og får et rundstykke og en lille snak inden turen går til Skovsgård, hvor vi kan se deres spændende traktormuseum og deres flotte hestevognssamling. Der vil også være mulighed for at se slottets fantastiske og historisk meget autentiske tidslomme fra Frk.
Fugledes tid, som drev slottet til sin død og skænkede godset til Danmarks Naturfond, som har skabt en meget levende oplevelse.
Der vil være guider, som kan fortælle om hestevognene (han ejer halvdelen af dem), og ved traktorerne vil nogle af ejerne også være samlet, på slottet har vi fundet en som tidligere var ansat under Slotsfruen
Frk. Fuglede.
Så vi lover en særlig oplevelse på
https://www.slotte-herregaarde.dk/skovsgaard-gods
Herefter går turen i kortege ad spændende og sjove veje sydpå til Bagenkop, hvor vi skal se Fiskeriets hus (http://fiskeriets-hus-bagenkop.dk/), som er et lille lokalt museum, skabt af de lokale ildsjæle og set af bl.a. Dronningen under hendes besøg på Langeland i 2016.
Der vil herefter blive serveret en helt fantastisk frokost – FISKEBUFFET - serveret i ”den gamle maritime efterskole” som i dag er omdannet af Bagenkop Kro og bruges til store og små arrangementer og de meget kendte kroophold med fiskebuffet.
Vi har IGEN i år hyret Egon kaldet Mads, som har en fiskerbåd, som vil have været på havet lige op til dagen og fyldt med friske fisk, som kan købes direkte på kutteren, så HUSK fryseboksen. Mads har is i båden, så fisken kan holde sig til I er hjemme fra en spændende dag i "De gamle bilers by Bagenkop".
Hele dette arrangement koster KUN 150.- og indbefatter:
- Entré Skovsgård
- Entré Fiskeriets Hus
- Stor fiskebuffet
Pris for hele arrangementet kr. 150.- pr. person
Tilmelding til post@folmersauto.dk / 40 34 11 89
Følg os her: